Hvorfor er hovedværn så vigtige?
En bekvem og sikker arbejdshjelm, der beskytter dig mod risici i dit erhverv, er ekstremt for dig, når du er på arbejde. En sikkerheds- eller arbejdshjelm beskytter dig for eksempel mod faldende genstande og mod at slå hovedet på arbejdspladsen. Sikkerhedshjelme beskytter derudover også mod klemskader, elektriske stød og smeltet metal.
Vælg den rette sikkerhedshjem
For at finde ud af hvilken sikkerhedshjelm, du skal bruge på din arbejdsplads, er det vigtigt at finde ud af, hvad du skal beskytte dig mod. Arbejder du på en byggeplads udsættes du for en hel del risici. Så skal du have et hovedværn som for eksempel en robust sikkerhedshjelm.
Din arbejdshjelm skal opfylde alle EN-standarder for hovedværn og skal derfor være certificeret efter EN 397, der blandt andet omhandler industrisikkerhedshjelmes ydeevne, og efter EN 812, der blandt andet omhandler sikkerhedscaps’ ydeevne.
Sikkerhedshjelme findes i flere forskellige modeller. Find ud af, hvad du har behov for i dit arbejde. Vælg en sikkerhedshjelm med hagerem, hvis du vil være sikker på, at hjelmen bliver, hvor den skal. Hvis du vil tilføje ekstraudstyr såsom beskyttelsesbriller eller visir, skal du vælge en hjelm, der er lavet til den slags ekstraudstyr.
Hvornår skal du bruge hjelm?
Hvis du er udsat for risici på dit arbejde, men ikke beskytter hovedet, kan det have ødelæggende konsekvenser for dig. Hvis du arbejder på en byggeplads, er det et krav, at du har en sikkerhedshjelm på hovedet — ting såsom værktøj og byggemateriale kan falde ned og skade dig. Men der kan også være behov for at bruge arbejdshjelme på andre arbejdspladser. Det gælder for eksempel på havne, i grusgrave, ved vejarbejde, nedrivning eller andre typer af arbejde, hvor der er risiko for stød mod hovedet.
For på visse arbejspladser er der måske ikke en risiko for faldende objekter, men der er så til gengæld risiko for, at man kan slå hovedet på hårde eller spidse genstande eller på ting, der hænger frem, så man kan slå hovedet ind i dem. Hvis det er sådan på din arbejdsplads, kan du bruge en sikkerhedscap i stedet for en sikkerhedshjelm. Sikkerhedscaps har den fordel, at de er rarere at have på og ikke vejer så meget som almindelige sikkerhedshjelme. Sikkerhedscaps må dog aldrig bruges som beskyttelse mod faldende objekter.
Kontrollér altid, hvilke regler, krav og anbefalinger, der gælder på din arbejdsplads.
Husk også på, at:
· En almindelig sikkerhedshjelm er lavet til at kunne bruges i fem år. Dette gælder dog ikke, hvis du arbejder uden for og den udsættes for dagslys, hårdt vejr eller stærke kemikalier. I sådanne tilfælde bør hjelmen skiftes ud senest hvert tredje år.
· Du må ikke bruge din sikkerhedshjelm, hvis skallen på nogen måde har taget skade. For så vil hjelmen ikke kunne beskytte dig optimalt.
· Du må heller ikke bruge din sikkerhedshjelm, hvis du er blevet ramt af et faldende objekt i hovedet, med hjelmen på, eller har stødt hovedet hårdt ind i noget, også med hjelmen på. Det gælder også, selvom der ikke er synlige skader eller sprækker i hjelmen. Hjelmens beskyttelsesevne kan nemlig stadig være forringet, selvom det ikke ses på den.
Plej din sikkerhedshjelm
Kontrollér, at din sikkerhedshjelm er i perfekt stand, når du modtager den, og kontrollér den herefter mindst én gang om året, så du ved, du altid er beskyttet.
Det er vigtigt, du rengør dit hovedværn, både på yder- og indersiden. Det er især vigtigt at tørre indersiden af sikkerhedshjelmen af med et mildt desinficeringsmiddel, hvis den bruges af flere forskellige personer, og dette bør gøres hver gang efter brug. Udvendig rengøring bør ske med et mildt rengøringsmiddel, så skallen ikke skades.
Du må aldrig male, tegne eller på anden måde dekorere ydersiden af din hjelm. Selvfølgelig kan det være fristende at peppe sin sikkerhedshjelm op. Men det er vigtigt at vide, at den slags kan skade hjelmen og dermed udsætte dig for risici.
Køb din sikkerheds- og arbejdshjelm hos Lyreco!
Du får:
√ Gratis levering ved køb over 750 kr.
√ Gratis retur inden for 30 dage, hvis emballagen er ubrudt
√ Levering næste dag, hvis du bestiller senest kl. 16:00
√ Mulighed for selv at vælge, hvornår du helst vil modtage dine varer
Hvis du har spørgsmål: Ring til vores kundeservice på 70 100 500; de sidder klar mellem kl. 8 og 16.30